ATL vinder principiel sag om betaling af lovpligtig efteruddannelse
Hvert 5. år skal en chaufførs uddannelsesbevis fornyes, som en del af et lovpligtigt efteruddannelsesforløb. Men i lovarbejdet har ingen taget til stilling til, om det er arbejdsgiverne eller chaufførerne, der skal afholde omkostningerne til denne obligatoriske efteruddannelse.
DI image1
I dag har Arbejdsretten så fastslået, at det er chaufførerne selv, der skal stå for betalingen.
Hos ATL glæder vi os over, at vores medlemsvirksomheder ikke bliver pålagt endnu flere omkostninger end de allerede har i dag, siger branchedirektør Anne Windfeldt Trolle.
- Virksomheder med mange chauffører ansat kunne se frem til skulle betale flere hundrede tusinde kroner alene til denne lovpligtige efteruddannelse, da udgifterne for den enkelte chauffør løber op i godt firetusinde kroner.
- Vores medlemsvirksomheder betragter både uddannelse og efteruddannelse som vigtigt og nødvendigt, og de tager også ansvar på området ved at stå for den løbende efteruddannelse, f.eks. inden for køre- hviletidsregler og miljø.
- Men når virksomhederne bliver pålagt en byrde udefra, som endda er en forpligtelse for den enkelte chauffør - uanset arbejdssted, så kan de ikke bare pr. automatik hive penge op af lommen til nye udgifter. Vel at mærke udgifter, der ikke er aftalt på forhånd, siger Anne Windfeldt Trolle.
- Fornyelsen af chaufføruddannelsesbeviset er et efteruddannelsesforløb i AMU-regi, som varer 5 dage, og som skal gennemføres hvert 5. år.
- Chaufførerne er ikke indtægtsløse i de dage, efteruddannelsen varer. De kan nemlig modtage VEU-godtgørelse, der svarer til dagpengesatsen.
Har du spørgsmål eller ønsker yderligere informationer kan du kontakte branchedirektør Anne Windfeldt Trolle på tlf. 3377 4723 eller mobil 2060 6964.