De ansatte skal op på læsehesten
ATL og 3F i Kastrup sætter med støtte fra Transportsektorens Uddannelsesfond – TSU gang i et ordblindeprojekt for ansatte indenfor lager, transport og renovation i København. Ordblindeprojektet har overskriften ”Model for god praksis”, og det er også lige præcis det der er formålet. Det er nemlig ikke kun chauffører og skraldemændene der skal op på læsehesten. Der er tale om et projekt der kan komme mange brancher til gode.
DI image1
Det er ikke sjovt at være ordblind. På arbejdet og mange andre steder i hverdagen er der en forventning om at du skal læse eller formulere dig på skrift.
Den 7. februar kl. 19 skydes projektet i gang med teaterstykket ”Skal jeg stave det for dig?". Teaterstykket vises i 3F Kastrups festsal. Teaterstykket sætter fokus på de problemer ordblinde har, og lægger samtidig op til debat. På den måde skal det være lettere at tale om det tabubelagte emne.