Om ATL
ATL samler arbejdsgivere, der driver vognmands-, transport- og logistikvirksomhed, for gennem godt samarbejde og fælles optræden at give medlemmerne arbejdsbetingelser og udviklingsmuligheder, som sætter dem i stand til at være konkurrencedygtige og lønsomme.
DI image1
I ATL sikrer vi din virksomhed fuld service. Samtidig er det hos os, at du får varetaget dine branchemæssige interesser - ikke mindst gennem ATL's tætte samarbejde med DI Transport. ATL er en del af DI, og foreningens medlemmer er derfor ligeledes medlemmer af DI.
DI er den største medlemsorganisation i Dansk Arbejdsgiverforening. ATL og DI er det naturlige samlingssted for transport og logistik i Danmark.
Medlemskabet i ATL sikrer dig hjælp og rådgivning om:
• Personalejura
• Overenskomster
• Lønsystemer - og statistik
• Ledelsesudvikling og HR
• Arbejdsmiljø, apv og arbejdsskader
• Uddannelse
• Transportregler
• Køre- og hviletid
• Godskørselslovgivning
• Miljøzoner
• Kørsel med farligt gods, herunder sikkerhedsrådgivning
• Affald
• Færdselslov, herunder modulvogntog, særtransporter samt vægt og dimensioner
• EU-regler og meget, meget mere
Retshjælpsordning
Dit medlemskab indebærer samtidig, at du er omfattet af vores retshjælpsordning, som sikrer dig gratis advokatbistand i personalesager ved de civile domstole og ved faglige voldgiftsretter.
Konfliktunderstøttelse
Via ATL er medlemmerne omfattet af DI's Konfliktfond og har derfor adgang til økonomisk kompensation ved både overenskomstmæssige som overenskomststridige konflikter på virksomheden. Der opkræves ikke særskilt bidrag til konfliktfonden.
Medlemsindflydelse
ATL's medlemsvirksomheder har direkte indflydelse på valget af ATL's ledelse, fordi alle medlemsvirksomheder er direkte medlem af ATL og derfor kan møde frem på ATL's generalforsamling eller lade sig repræsentere ved fuldmagt.
EUROTRA
ATL er tilsluttet EUROTRA, som er den europæiske samarbejdsorganisation inden for uddannelse. ATL's medlemsskab af EUROTRA understreger, at ATL lægger afgørende vægt på et effektivt uddannelsestilbud med en international dimension.