På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Arbejdstilsynet drager i aktion i uge 9

I slutningen af februar tager Arbejdstilsynet på aktionsdage for at kontrollere arbejdsforholdene i transportbranchen. Aktionsdagene er en del af en særlig indsats mod arbejdsulykker, som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har indledt. Årsagen er, at der sidste år var syv ansatte i transportbranchen, som mistede livet, mens de var i gang med at udføre deres arbejde.

Transportvirksomhederne møder oftest Arbejdstilsynet ved varslede tilsyn i virksomheden. Men i uge 9 kan det ske ved kontroller på veje og udvalgte arbejdspladser.

Baggrunden er, at branchen i 2018 blev ramt af syv dødsulykker. Og antallet af ulykker er i det hele taget højt i forhold til antallet af ansatte.

- Som ansat i transportbranchen er man nødt til hele tiden at tænke på sin sikkerhed. Der er mange situationer, som kan være farlige, hvis ikke man tager sine forholdsregler. Det er virksomhedernes opgave at sikre, at de ansatte har fået den nødvendige instruktion, så de kan løse opgaverne forsvarligt, siger chefkonsulent Susanne Linhart, der er ATL’s arbejdsmiljøekspert.

De særlige aktionsdage betyder, at Arbejdstilsynet vil observere chauffører undervejs på deres ruter, når de læsser af og på – uden at virksomheden er kontaktet først. Tilsynet vil have særlig fokus på arbejde i højden, akutte overbelastninger og risikoen for at blive ramt af nedfaldne genstande.

Arbejdstilsynet har varslet, at der vil komme flere aktionsdage i løbet af året.

De kommende aktionsdage er en god anledning til at følge op på, om medarbejderne er instrueret ordentlig. Medlemmer af ATL er velkommen til at kontakte Susanne Linhart for rådgivning.

Kontakt image
Chefkonsulent
Tlf: +45 3377 4847
Mobil: +45 2228 8475
E-mail: slidi.dk
PUBLICERET: 12-02-2019 OPDATERET: 12-02-2019