På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Kommentar: Derfor udsteder vi en lærepladsgaranti

Af Lars William Wesch, direktør i ATL

Rundt omkring i landet sidder der helt sikkert en del drenge og piger, som overvejer at blive lastbilchauffører, renovationsarbejdere eller kranførere. Når tanken dukker op, skal den helst sætte sig fast og føre til handling. Vi har nemlig brug for de unge i vores branche.

Med lærepladsgarantien, som ATL har lanceret, signalerer vi til de unge, at vejgodstransporten er mulighedernes branche, hvor der er garanti for at få en del af sin uddannelse på en rigtig arbejdsplads. Det er et stærkt signal at sende i en tid, hvor der er mangel på lærepladser inden for flere brancher.

Lærepladsgarantien er også et rygstød til erhvervsskolerne. De kan bruge garantien i markedsføringen over for de unge. Skolerne har plads til flere elever, og vognmændene har plads til flere lærlinge.

Vi er allerede i fuld gang med at få det praktiske på plads, så vi kan rulle garantien ud hurtigst muligt. Det er en betingelse for at garantien træder i kraft, at eleven er motiveret og selv har søgt efter en læreplads. Men der er selvfølgelig en lang række grænsetilfælde, som uddannelseslederne på erhvervsskolerne også peger på i denne artikel: https://goo.gl/VHDBRn.

Med lærepladsgarantien vil vi gøre en indsats for at bringe de unge sammen med vores medlemsvirksomheder.  Og vi vil gøre vores til, at det bliver et lykkeligt forhold for begge parter.

Kontakt image
Branchedirektør
Tlf: +45 3377 4831
Mobil: +45 4061 2007
E-mail: lwhdi.dk
PUBLICERET: 06-02-2018 OPDATERET: 06-02-2018