På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Kommentar: Stor ros til erhvervsskolerne

Af Lars William Wesch, direktør i ATL

Lærlingene har krav på at få en god og brugbar uddannelse, og vognmændene bør kunne forvente at få lærlinge, som har forudsætningerne for at kunne arbejde i virksomheden. Derfor er det rigtigt godt, at 12 erhvervsskoler har reageret positivt på ATL’s henvendelse og i fremtiden vil tilbyde eleverne, at de kan tage stort kørekort og kørekort til påhængskøretøj i første skoleperiode.

Det er afgørende vigtigt, at skolerne er fleksible og indretter sig på virkeligheden. Og virkeligheden er, at langt fra alle vognmænd har små varebiler, som de kan lade lærlingene køre i, når de er på første praktikperiode i virksomheden. Virkeligheden er også, at det mange steder er nødvendigt at have kørekort til påhængskøretøj for at få fuldt udbytte af uddannelsen.

Jeg er klar over, at det næppe er alle lærlinge, som vil kunne klare at tage stort kørekort og kørekort til påhængskøretøj allerede på første del af uddannelsen. Det er vigtigt, at vi ikke taber de lærlinge. Derfor hviler der i de tilfælde et særligt ansvar på både skoler og virksomheder. Lærlingene skal måske have ekstra hjælp eller tilbydes et særligt forløb på virksomheden.

Vi får brug for mange unge mennesker i branchen i de kommende år. Dette er bare et lille skridt i retning af, at skabe en bedre og mere spændende uddannelse for lærlingene. Samtidig bliver det mere interessant for virksomhederne at modtage lærlinge. Det er win-win, som det hedder på moderne dansk.

Kontakt image
Branchedirektør
Tlf: +45 3377 4831
Mobil: +45 4061 2007
E-mail: lwhdi.dk
PUBLICERET: 09-01-2018 OPDATERET: 09-01-2018