På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Nyt medlem i ATL’s bestyrelse

Direktør Lars Sørensen fra Johs. Sørensen & Sønner indtræder i ATL’s bestyrelse. Lars Sørensen er 50 år og har baggrund som speditør. Han har været ansat i den århusianske familievirksomhed i 27 år – de seneste 12-14 år som direktør.

Lars Sørensen er tredje generation i familievirksomheden Johs. Sørensen & Sønner. Virksomheden løser mange forskellige transportopgaver – entreprenørkørsel, blokvogns- og sværgodstransport, alle tænkelige opgaver med kran og affaldsindsamling og transport

ATL’s bestyrelsesformand Peter B. Jepsen byder Lars Sørensen velkommen i bestyrelsen.

-    Med Lars Sørensen har vi fået en stærk profil i bestyrelsen. Jeg er sikker på, at han kan være med til at løfte ATL, siger Peter B. Jepsen.

Udover at være direktør i Johs. Sørensen & Sønner er Lars Sørensen bestyrelsesformand i MiljøLogistik A/S og DK Logistik A/S.

Kontakt os alle hverdage ml. 8-17
Tlf: +45 33 77 47 27
Mail: atldi.dk
PUBLICERET: 06-02-2018 OPDATERET: 06-02-2018