På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Sådan ansætter du den første lærling

Mange virksomheder overvejer at ansætte en lærling, men det kan være svært at komme i gang. DI og ATL har lavet en folder, som rummer gode råd og anvisninger til, hvordan man kommer i gang med at ansætte lærlinge og elever.

Der er enkelte ting, man skal gøre sig klart, inden man går på jagt efter en lærling. Man skal finde den uddannelse eller de uddannelser, som man gerne vil have elever inden for. Det kan for eksempel være en chauffør- eller kontorelever.

Virksomheden skal godkendes som uddannelsessted, og elevstillingerne skal slås op på www.praktikpladsen.dk. Her kan man også se cv’er på elever, der søger praktikpladser.

Når man har fundet en kommende lærling eller elev, skal man udfylde en uddannelsesaftale. Den skal underskrives af både lærling og virksomhed og sendes til den erhvervsskole, som eleven skal gå på under sin uddannelse.

-    Det kan godt virke uoverskueligt, hvis man ikke har haft lærlinge før. Men det er vigtigt komme i gang, så vi får nyuddannet arbejdskraft ind i virksomhederne. Vi håber, at vi med denne folder, kan gøre det lidt mere overskueligt at ansætte den første lærling, siger Lars William Wesch, direktør i ATL.

Du finder folderen i højre spalte. Hvis du ønsker trykte eksemplarer af folderen, skal du kontakte ATL.

 

Kontakt os alle hverdage ml. 8-17
Tlf: +45 33 77 47 27
Mail: atldi.dk
PUBLISHED: 05-04-2018 LAST MODIFIED: 09-04-2018