På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Salgskursus med aha-oplevelser

Deltagerne på ATL’s salgskursus ”Sådan vinder du ordren – salg for praktikere” fik nyttig viden med hjem. Blandt andet lærte de, at prisen langt fra er det eneste, der har betydning for salget.

Ved du, at kundens købsoplevelse har langt større betydning for, om han eller hun vender tilbage, end noget andet parameter? Og at prisen faktisk betyder meget lidt? Kan du svare ’ja’, er det ikke sikkert, du behøver at sende hverken dig selv eller nøglemedarbejdere på salgskursus hos ATL. Er du lige så overrasket, som flertallet af deltagerne var på kurset onsdag den 6. september, kan der muligvis være ny viden og bedre fremtidige salg at hente.

- Jeg lærte en hel del nyt om salg. Og endnu mere, som vil komme mig til gavn i en konkret salgssituation, siger driftschef i SCT Morten Kristensen efter kurset.

Kurset med titlen ’Sådan vinder du ordren – salg for praktikere’ blev ledet af den eksterne konsulent Thomas Børve fra Implement Consulting Group. Det er anden gang, ATL afholder kurser, der er målrettet salg. Det første handlede om at lægge den rigtige salgsstrategi. Denne gang gjaldt det selve kontakten med kunden.

Kurset var lagt an på nogenlunde lige dele teori og praktiske øvelser, hvor deltagerne spillede henholdsvis sælger og kunde. Her skulle deltagerne sætte sig i kundens sted, forstå hans eller hendes problem og levere den løsning, som sikrer salget.

- Jeg synes, det var både godt og brugbart. Det får virkelig en til at huske, at man skal forøge at se begge sider af bordet. Altså både ens egen og kundens. Det kan jeg godt anbefale, siger Morten Kristensen, SCT.

ATL planlægger at afholde et salgskursus igen i det kommende år.

Kontakt image
Konsulent, advokat
Tlf: +45 3377 4591
Mobil: +45 7172 9961
E-mail: mihodi.dk
PUBLICERET: 12-09-2017 OPDATERET: 12-09-2017