På di.dk anvender vi cookies til en række forskellige formål i forbindelse med funktion, webanalyse og marketing. Klikker du videre på sitet, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Du kan læse mere om cookies og fravælge brugen af dem på denne side.

Samlet transportbranche støtter lærepladsgaranti

3F Transport og DTL-A støtter lærepladsgarantien, som ATL har taget initiativ til. I de kommende uger vil der blive holdt møder med erhvervsskolerne for at drøfte, hvordan samarbejdet kommer på skinner.

ATL lancerede lærepladsgarantien for en måned siden. Det er en garanti, som træder i kraft, hvis en elev, som er ved at tage grundforløbet på chaufføruddannelsen, ikke selv har fundet en læreplads en måned før, han eller hun skal i praktik.

Samtidig tog ATL’s direktør Lars William Wesch kontakt til 3F Transport og DTL-A. Og begge organisationer har meldt tilbage, at de støtter lærepladsgarantien.

- Jeg er rigtigt glad for, at hele transportbranchen støtter lærepladsgarantien. Det betyder, at vi kan fortælle det unge menneske, som drømmer om at blive chauffør, at han eller hun er sikker på at komme ud på en rigtig virksomhed og arbejde, siger Lars William Wesch.

Hvis lærepladsgarantien skal udløses, er der nogle krav, som eleven skal opfylde. Han eller hun skal have været aktivt søgende efter en læreplads.  Eleven skal være motiveret, vise interesse for faget og kunne svare på spørgsmålet ”Hvorfor vil du gerne være godschauffør? ”. Endelig skal eleven være geografisk mobil.

I midten af marts vil ATL holde en række møder med repræsentanter for erhvervsskolerne. Her skal man drøfte, hvordan garantien bedst muligt kan føres ud i livet.

-  Jeg er parat til at lytte til de ønsker, som erhvervsskolerne kommer med.  Vi har alle en interesse i at samarbejdet fungerer bedst muligt. Og vi har et fælles ønske om, at flere unge vil søge ind på transportuddannelserne, siger Lars William Wesch.

Kontakt image
Branchedirektør
Tlf: +45 3377 4831
Mobil: +45 4061 2007
E-mail: lwhdi.dk
PUBLICERET: 06-03-2018 OPDATERET: 07-03-2018